Skærmen er en af de vigtigste dele i det at spille computerspil. Hvad end du er ude efter at spille de nyeste skydespil, nyde et strategispil eller måske afprøve nye udfordringer i puslespil, så spiller den en stor rolle.
Og på hjemmesider såsom https://www.webcafe.dk/, så vil du se flere tekster omkring gamer skærme, og hvad de har af funktioner. Men hvilke er det egentligt nødvendigt at kigge efter? Det kan du se her nedenfor!

Tænk på skærmens størrelse

For mange gamere er størrelsen på den givne skærm ikke det første, som man tænker på – men det burde det måske være.
Og det burde det af flere årsager. Først og fremmest bør du simpelthen kunne have plads til skærmen. Det nytter ikke noget at bruge pengene på en skærm til gaming, som simpelthen ikke kan være på skrivebordet.
Men for det andet, så er det jo ikke sikkert, at du kun vil bruge skærmen til gaming. Hvad nu, hvis du rigtigt gerne vil nyde en god film? Så kan det ofte være rart med en større skærm, som kan bringe de fedeste action fyldte scener til live.

FullHD, 2K eller 4K?

En gaming skærms opløsning er en måde, hvorpå man beskriver, hvor mange pixels, som reelt set kommer til at være på skærmen. Kort sagt, så kan man sige, at pixels er med til at bestemme detaljeniveauet, og jo flere pixels jo flere detaljer.
FullHD er 1920 x 1080 pixels og er efterhånden blevet meget standard. Alle moderne computerspil kan køre med denne opløsning, og det er ikke den mest krævende for selve din computer.
2K og 4K er straks noget helt andet. Disse opløsninger giver faktisk væsentligt flere detaljer og ofte smukkere billeder. Til gengæld er det ikke alle spil, som understøtter disse opløsninger.
Samtidig, så vil disse detaljerige skærme også være noget dyrere. Det kan derfor være givtigt at tænke over, hvorvidt det rent faktisk er smart at købe en 4K skærm, hvis du ikke spiller spil, der kan bruge denne opløsning!

IPS eller TN?

IPS og TN er forkortelser for paneler, som man finder på moderne skærme, som bliver udviklet og produceret specifikt til gaming.
IPS står for ”in-plane switching”. Disse paneler er rigtigt populære, fordi de giver en farvedybde, som kan være svær at få med TN-panelerne. Samtidig kan de give mere klare billeder.
Men TN, som er en forkortelse for ”twisted nematic” er ikke tabt bag en vogn. Disse paneler har nemlig mulighed for at skifte mellem hvid og sort hurtigere end IPS-panelerne. Dette kan lyde banalt, men denne ændring gør, at spillet kommer til at virke mere flydende, fordi panelerne ikke på samme måde skal bruge tid på at skifte.
Der er altså flere vigtige ting at overveje til gamer skærmen. Men når det er sagt, så skal der jo også en god gaming computer til – det kan du læse mere om lige her!

Leave a comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *